Rytterskolen adskiller sig fra de fleste andre rideskoler, bl.a. ved at ved at der højst er fem ryttere på hvert hold. På denne måde sikrer vi, at der er tid til hver enkelt elev, og at der til stadighed sker en udvikling i den enkelte rytters læring.

Undervisningen bliver tilrettelagt i forhold til den enkelte elev og dennes viden samt alder.

Undervisningen er en kombination af ridning, træning/håndtering af hesten fra jorden samt teori, således at eleverne bliver godt klædt på og får en bred forståelse for alle de forskellige elementer, der hører med til at have med heste at gøre.

Udover selve ridningen bliver eleverne også undervist i horsemanship gennem teori og praksis, øvelser på pilatesbolde, oplæg om adfærds- og indlæringspsykologi og andre relevante emner. Vi taler en hel del om hestens adfærd, og hvorfor hesten udviser den adfærd og reagerer, som den gør: for der findes ingen frække heste ;-) kun heste der er mere motiverede for at gøre noget andet end det, vi ønsker af den. På den måde opnår eleverne både en solid praktisk erfaring samt en teoretisk forståelse af heste.

Hvordan fungerer undervisningen:

Den første undervisningslektion i hver måned er der teori (på nær i månederne august og januar). Det vil sige der er 9 teorigange på et år.
Teori foregår primært indendørs i teorilokalet i den tid, hvor man normalt vil have rideundervisning.

En typisk undervisningslektion foregår sådan her:
Hvis man er elev på det første hold:
Den første halve time bruges på at klargøre hesten til rideundervisningen så der henter man evt. sin hest på folden, hvis den ikke er hentet i forvejen. Derefter strigler man sin hest, renser hove og sadlen hesten op så den er klar til rideundervisningen. Hver lektion er 30 min længere end ens ridetid, da man bruger den første halve time på at hente heste fra folden, strigle, sadle op og derefter modtager man rideundervisning.

Er man elev på det andet eller tredje hold, så er den hest man skal ride på for det meste sadlet op og man begynder derfor med at ride. Efter ridetimen skal man så være med til at sadle af, strigle og sætte hesten på fold samt være med til at feje staldgang og rydde op.
Alle elever skal som minimum enten klargøre deres hest til ridetimen eller sadle og strigle den af samt sætte den på fold således, at alle elever når at have hest i hænderne uden at ride på dem.

Holdstruktur:

Hos Letridnings rytterskole har vi inddelt de forskellige hold i 7 kategorier.

Træk hold er et 30 min. hold hvor eleverne bliver trukket de første 6 – 9 måneder indtil de langsom lære selv at ride.

Basis hold er det hold man kommer på når man selv kan styre hesten i skridt og trav.
Her begynder man lige så stille at snuse til galop.

Erfaren hold er for de elever, der har gået til ridning i et par år og som udgangspunkt rider i alle 3 gangarter evt. med hjælp i galoppen.

Rutineret hold er for øvede elever, der har reddet i en del år. Her rides i alle 3 gangarter selvstændigt både på bane og på tur.

Avanceret hold er et nyt hold for de elever, der gerne vil have endnu mere viden og nørde nogle af de sværere dressurøvelser og som her kan ride alle heste i alle 3 gangarter både på bane og på tur.

Voksenhold er et hold for som navnet antyder for voksne over 20 år.

TREC hold er et hold for de elever, der gerne vil dygtiggøre sig indenfor alle 3 faser af TREC ridning. Her trænes udelukkende TREC kompetancer. Der trænes både teoretisk og poraktisk indenfor alle 3 faser i MA (gangartstest) POR (orienteringsridt) og PTV (forhindringsbane)

Hold:

Vi har følgende hold på nuværende tidspunkt:
Mandag
16.30 – 17.00: Træk hold
17.15 – 18.00: Basis hold
18.00 – 19.00: Rutineret hold

Tirsdag
16.30 – 17.00: Træk hold
17.15 – 18.00: Erfaren hold
18.00 – 19.00: Rutineret hold

Onsdag
16.30 – 17.15: Basis hold
17.30 – 18.15: Erfaren hold
18.15 – 19.15: Rutineret hold

Torsdag
16.30 – 17.15: Basis hold
17.30 – 18.15: Erfaren hold
19.30 – 20.30: Voksen hold

Fredag
15.30 – 16.00: Træk hold
16.15 – 17.00: Erfaren hold

Alle elever De elever, der rider på det første hold kommer min. 30 min. før og henter heste på folde og klargøre.
De elever der rider på det andet hold har 30 min. efter undervisningen til at sadle af, strigle mm.

Kontakt

Letridnings rytterskole

v/ Karin Rosenberg Engelbrecht
Knudsbjergvej 21
Gundsømagle
3670 Veksø

Tlf: 24 42 20 28
info@letridning.dk

CVR: 30758587

Kort

Kort